Online Booking - Klik her!
Springerknæ

Hvad er springerknæ og hvordan kan det behandles?

Springerknæ, som også kaldes jumpers knee, er en irritations- eller betændelsestilstand under knæskallen. Smerten er som regel en specifik stikkende eller skærende smerte, der sidder lige under knæskallen.

Her på siden kan du læse mere om:
  • Symptomer på springerknæ
  • Hvordan diagnosticerer man et springerknæ
  • Hvordan behandler du et springerknæ

Hvad er et springerknæ?

For at forstå springerknæ vil vi først kort beskrive anatomien omkring knæet. Den store muskel foran på dit lår, også kaldet musculus quadriceps, består egentlig af 4 muskler. De 4 muskler løber hen over lårbenet og hæfter på den øverste del af knæskallen. Herfra løber musklen videre og hæfter på den øverste del af skinnebenet. Musklens primære funktion er at strække knæet.

Når du igennem sport laver en masse gentagende bevægelser, så belaster du dine muskler, sener og led. Ved diagnosen springerknæ opstår en betændelsestilstand i knæskalssenen. Betændelsen opstår på grund af små bristninger i senen, som skabes over tid ved gentagende bevægelser såsom hop og spark. Når der opstår en mindre bristning i senen, tilkommer der hævelse, såkaldt inflammation. Hvis du er aktiv igen få dage efter kan der opstå en ny bristning og ny hævelse og du er så i gang med at lave en overbelastningsskade.

Forløbet med springerknæ kan opdeles i 4 stadier

  1. Du vil mærke begyndende smerter efter træning.
  2. Du vil mærke smerter under træning – evt. allerede fra starten af træningen. Der kan være begyndende igangsætningssmerter efter ro.
  3. Du vil mærke smerten såvel under træning som i hvile.
  4. Der vil opstå en hel eller delvis overrivning af din knæskalssene.

Hvad er symptomerne på springerknæ?

Smerter ved bevægelse eller tryk lige under den nederste spids på knæskallen. Smerten er som regel en specifik stikkende eller skærende smerte, der sidder lige under knæskallen. Ømheden omkring knæet opstår særligt, når der er belastning på knæet, eksempelvis ved trappegang, spring eller eksplosive øvelser, hvor der stilles krav til mange accelerationer og decelerationer.

Hvem og hvor mange lider af syndromet springerknæ?

Springerknæ ses ofte hos sportsfolk i sportsgrene med mange spring (heraf navnet springerknæ), såsom håndbold, volleyball, basketball, badminton og fodbold, men det ses også hos cykelryttere og løbere.

Der findes ingen decideret opgørelse over hvor mange, der rammes af springerknæ.

Lidelsen ses klart mest blandt idrætsudøvere, især hvis sporten indeholder flere momenter af spring og/eller hårde landinger. Der er studier, der viser op til 45% prævalens hos volleyballspiller, som den mest udsatte gruppe.

Faktorer som vægt, højde på fodens svangbue, fleksibilitet og styrke af knæets bøje- og strækkemuskulatur og benlængdeforskel kan have en indflydelse på udviklingen af springerknæ.

Hvordan diagnosticerer man et springerknæ?

Et springerknæ er en såkaldt ”klinisk diagnose”. Diagnosen kan stilles af både læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Diagnosen stilles på baggrund af de typiske symptomer og specifikke tests af lår og knæ. I tvivlstilfælde kan området med fordel ultralydsscannes for at få indblik i, hvad der er årsag til din smerte.

Behandling og genoptræning af et springerknæ?

I stadie 1-3 bør du behandle dit springerknæ med aflastning og smertelindring.

Det kunne være is, let udspænding, lette aktiviteter uden smerteprovokation eller massage.

Senere bør du fokusere på genoptræning og forebyggende træning.

I 4. stadie, hvor der er hel eller delvis overrivning af senen, skal der operativt indgreb til.

Behandling af springerknæ består primært af aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter hurtigst muligt efter symptomdebut. Ved hurtig igangsat behandling, kan skaden i nogle tilfælde hele på få uger. Har smerten været tilstede i flere måneder og specielt hvis der ved ultralydsscanning er fundet fortykkelse af og forandringer i senen, må du ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder. Genoptræning hos en fysioterapeut vil fokusere på udspænding og styrketræning af forreste lårmuskel, såkaldt excentrisk træning, som foregår ved at du aktiverer musklen samtidig med den udspændes. Der ud over vil genoptræning af springerknæ indeholde langsom, tung styrketræning.

Har du langvarige gener uden fremgang, på trods af langsom genoptræning og ses der samtidig forandringer ved ultralydsscanning, kan injektion af binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen være aktuelt. Undersøgelser har vist, at ultralydsvejledte injektioner med binyrebarkhormon er effektive til at reducere omfanget af de fortykkede sener, således mere aktiv genoptræning kan påbegyndes.

Har du langvarige gener uden fremgang, på trods af langsom genoptræning og ses der samtidig forandringer ved ultralydsscanning, kan injektion af binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen være aktuelt. Undersøgelser har vist, at ultralydsvejledte injektioner med binyrebarkhormon er effektive til at reducere omfanget af de fortykkede sener, således mere aktiv genoptræning kan påbegyndes.

Det anbefales, at du træner alternative sportsgrene under genoptræningen. Det kunne være svømning eller cykling i lavt gear. Der bør aldrig være smerter forbundet med din genoptræning og derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop.

Børn mellem 8-12 år kan have en del af de samme symptomer, men her er der ofte tale om Osgood-Schlatter syndrom eller Sinding Larsen syndrom.

I gang, få hjælp, spørgsmål mv.?

Kontakt Bene-FiT

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide hvordan vi kan hjælpe dig eller du har spørgsmål.

  • 3 elastikøvelser fra BeneFiT

    Lidt inspiration til hverdagen. Se vores guide til 3 simple elastikøvelser her..

  • Ondt i ryggen?

    Diskusprolaps er en ret almindelig tilstand. Det anslås, at omkring fire procent af den danske befolkning får smerter fra diskusprolaps, på et eller andet tidspunkt i livet.

    Diskusprolaps – læs om symptomer og find gode råd

  • Før og efter fødsel

    Det er en fordel for både dig og dit barn at kroppen er klar til fødslen og bagefter, når der skal strammes op igen.

    Læs mere om fødselstræning

Generelle sider BeneFiT Danmark

Vi bruger cookies til at huske dine valg og til statistik. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.