Online Booking - Klik her!
Diabetes

Diabetes

– hvordan kan fysioterapi hjælpe, når du har sukkersyge

Stadig flere danskere lider af diabetes og følgerne deraf. Med de rigtige tiltag blandt andet indenfor kost og motion, kan du forebygge, at du får sukkersyge og forbedre din tilstand, hvis du allerede har fået diagnosen diabetes. Her på siden kan du læse mere om sukkersyge og hvordan fysioterapi kan hjælpe dig.

Læs mere om:

  • Symptomerne på diabetes (sukkersyge)
  • Følgesygdomme til diabetes og hvad kan du selv kan gøre for at forebygge dem
  • Hvordan fysioterapi kan hjælpe dig, når du har sukkersyge

Diabetes Foreningen skriver:

”Omkring 255.00 danskere har diabetes, hvor 60.000 har det uden at vide det. 300.000 skønnes at have forstadie. Det postuleres, at i 2030 er der 430.000 danskere, som har diabetes type 2”

Kilde: Diabetes Foreningen

Hvad er forskellen på diabetes type 1 og diabetes type 2?

Overordnet er diabetes en sygdom, som rammer hele din krop. Der er både akutte og kroniske forhold, som kræver at du lærer at balancere dit liv som kronisk patient. Kost, bevægelse/motion og medicin er omdrejningspunkter, som kræver en god portion selvkontrol og selvdisciplin at styre, så du kan leve godt med din sukkersyge.

Diabetes – type 1 er en kronisk sygdom, som oftest rammer børn eller yngre voksne. Ældre mennesker kan dog også pludselig rammes af sygdommen. Symptomerne opstår pludseligt. Diabetes – type 1 er insulinkrævende og kræver således indsprøjtninger for at opretholde et stabilt blodsukker.

Du kan læse mere om motion og diabetes i ”Motion og diabetes – en vejledning for insulinkrævende diabetikere her”

Diabetes – type 2 er den mest udbredte diabetestype i Danmark. I følge Diabetes Foreningen udgør diabetes type 2 ca. 80% af det samlede antal diabetikere i Danmark. Diabetes - type 2 kan ramme personer i alle aldre. Symptomerne på diabetes 2, vil ofte komme snigende over tid.

Du kan læse mere om diabetes 2 her: Netdokotor - om Type 2 diabetes

Hvilke symptomer skal jeg være særligt opmærksom på og hvorfor skal jeg forebygge diabetes?

Meget kan gøres for at forebygge Diabetes-type 2 og følgesygdommene, hvis man kender sin risiko for sygdommen. Derfor opfordrer Diabetesforeningen alle til at lade sig teste på Verdens Diabetesdag.

De fleste mennesker ved det er sundt at bevæge sig og spise varieret. Alligevel er der i dag mange, der udvikler Diabetes-type 2 – måske fordi de lever usundt på trods af oplysning og viden om sund livsstil.

Diabetes-type 2 udvikler sig som regel langsomt, og derfor opdager de færreste sygdommen i tide. Det er en alvorlig sygdom, som ubehandlet kan være livstruende og på længere sigt kan medføre farlige følgesygdomme; blodpropper, nyresvigt og desuden amputationer.

Opdages Diabetes symptomerne i tide kan de farlige følgesygdomme forebygges; oplever man synsforstyrrelser, højt væskeindtag, tissetrang, kløe og/eller uforklarligt vægttab skal du få det undersøgt hos lægen.

Diabetes-type 2 er også arvelig, hvilket betyder at du er risiko, hvis en af dine forældre har Diabetes-type 2.

Motion har en stor betydning både for forebyggelse og behandling af diabetes

Motion er vigtig for alle – Regelmæssig motion kan forbedre dit helbred og dit generelle velbefindende og kan bidrage til din sundhed ved at sænke dit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker. Mennesker med Diabetes-type 1 kan være udfordret ved at dyrke motion, da blodsukkeret påvirkes. Derfor kræver det et godt kendskab til din Diabetes-type 1 at træne for et sundere liv.

Motion har også stor betydning, hvis du vil forebygge Diabetes-type 2.

Motion kan være mange ting og hverdagen er fuld af muligheder for aktivitet.

Mangler du inspiration, kan du spørg din fysioterapeut, hvordan du træner bedst for at forebygge Diabetes eller hvordan du træner bedst, hvis du allerede har Diabetes.

Du kan læse mere om fysioterapi og diabetes 2 her: Fysio.dk - Diabetes

Kost og livsstil har stor betydning for dig med diabetes

Adskillige med Diabetes-type 2 er overvægtige. Din læge vil ofte informere dig om, at du skal ændre livsstil; spise sundere, dyrke mere motion og tabe dig.

Nogle har det bedst med at ændre livsstil fra den ene dag til den anden, andre vil gerne gøre det over længere tid. At ændre på både mad- og motionsvaner på en gang kan være noget af en omvæltning for de fleste. Det er vigtigt, hvad du spiser, hvor meget du spiser og hvornår du spiser.

Ofte kan en fysioterapeut hjælpe dig med at tilrettelægge din træning og komme med vejledning vedrørende sund livsstil og kost.

Du kan læse om generelle kostråd til diabetikere her: Netdoktor.dk: Kostråd til diabetikere

Hvordan kan du forebygge fodsår, hvis du er diabetiker?

Er du diabetiker bør du holde godt øje med dine fødder, da der er en øget risiko for fodsår, som kan udvikle sig til at blive meget alvorlige. Symptomer som nedsat følesans, kolde fødder med bleg, glat hud, sparsom behåring og smerter i læggene kan være tegn på nervebetændelse og nedsat blodforsyning.

Regelmæssige besøg hos en fodterapeut kan være nyttige, da behandling af nedgroede negle, hård hud og ligtorne forebygger yderligere komplikationer og fodterapeuten kan samtidig guide dig i, hvordan du bedst passer på dine fødder.

Din fysioterapeut kan desuden aflaste din fødder med trykabsorberende skoindlæg – dem kan du læse mere om her: BeneFiT - Om skoindlæg eller Fysioshop.dk - om indlægsåler

  • Døjer du med svimmelhed?

    Årsager og gode råd om behandling af din svimmelhed.
    Læs mere her: Svimmelhed

  • Ondt i ryggen?

    Diskusprolaps er en ret almindelig tilstand. Det anslås, at omkring fire procent af den danske befolkning får smerter fra diskusprolaps, på et eller andet tidspunkt i livet.

    Diskusprolaps – læs om symptomer og find gode råd

  • BeneFiT Idrætsscreeninger

    – forbyg idrætsskader med skræddersyede træningsprogrammer

    BeneFiT har udviklet et helt nyt koncept, som gør det nemt for sportsklubber, idrætsefterskoler, idrætsforeninger m.m. at forebygge skader hos idrætsudøverne.

    Læs mere her: Idrætsscreeninger

Generelle sider BeneFiT Danmark

Vi bruger cookies til at huske dine valg og til statistik. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her..