Online Booking - Klik her!
Nyhed rudkøbing  - parkinsonhold

Parkinsonhold i Rudkøbing

Hver uge møder et talstærkt hold af Parkinson patienter op hos BeneFiT Rudkøbing. De kommer to gange ugentligt, mandag og onsdag, til én times træning. Holdet varetages af to fysioterapeuter, som står for udfærdigelse af træningsprogrammer, samt guidning i løbet af træningen. Der er lige nu 14 deltagere på holdet.

Fysioterapeuterne udarbejder altid individuelle træningsprogrammer til hver deltager. Træningsprogrammet består af øvelser, der fokuserer på den enkelte deltagers kropslige udfordringer. Målet med træningen er, at deltagerne kan klare den daglige tilværelses krav til bevægelse. Selve træningen består primært af træning af styrke, balance og koordination. Fysioterapeuterne er til stede under hele træningen, som hver gang er bygget op som:

  • fælles opvarmning siddende eller stående
  • træning efter eget program
  • fælles udstrækning

Holdet blev startet som følge af, at der kom flere patienter på klinikken med Parkinson. Det blev vurderet, at deltagerne kunne have god effekt af at træne med andre, som var i samme situation som dem selv, samt have god gavn af den fokuserede fysiske aktivitet to gange ugentligt.

"Det er en god mulighed for at tage ansvar for ens egen sundhed, og holde kroppen ved lige"
- Inge-Lise, deltager på Parkinsonholdet

Der er et stærkt socialt samvær og en utrolig energi og positivitet på parkinsonholdet. Dette ses både under selve træningen, men også efter træningen, hvor de fleste deltagere sætter sig sammen i klinikkens ”kaffestue”. Her nydes en kop kaffe og der tales om løst og fast. Deltagerne har et godt kendskab til hinanden og deler erfaringer og oplevelser med hinanden.

Balancetræning

"Det sociale betyder meget. Det er et godt sted at udveksle historier, også specielt hvis man er nyligt diagnosticeret og har mange spørgsmål"
Inge-Lise, deltager på Parkinsonholdet

Flere af deltagerne på parkinsonholdet, deltager også sammen i andre tilbud, såsom Parkinsondans eller andre arrangementer igennem Parkinsonforeningen.

Holdet varetages af fysioterapeuterne Mai Bjørn Foged og Jakob Lynggaard Pedersen hos BeneFiT Rudkøbing

Fokus på mennesket bag - din krop, dit liv, din trivsel

  • Alt under samme tag
  • Let at komme i gang
  • Central beliggenhed
  • Høj faglighed & etik
  • Fysioterapeuter og andet autoriseret personale
  • Grundig vejledning
  • Glade og tilfredse virksomheder

    BeneFiT er en landsdækkende kæde med mange glade & tilfredse virksomhedskunder. Du kan se et udpluk af dem under vores referencer - Skal du også være her?

  • Genoptræning hos BeneFiT

    Som noget nyt pr. marts 2019, har du ret til frit valg af leverandør på genoptræningsplaner fra sygehuset efter paragraf 140.

    Læs mere om genoptræning her.. Genoptræning hos BeneFiT

  • Ondt i ryggen?

    Diskusprolaps er en ret almindelig tilstand. Det anslås, at omkring fire procent af den danske befolkning får smerter fra diskusprolaps, på et eller andet tidspunkt i livet.

    Diskusprolaps – læs om symptomer og find gode råd

Generelle sider BeneFiT Danmark

Vi bruger cookies til at huske dine valg og til statistik. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her..