Online Booking - Klik her!

En tryg start

Ønsker du en god fødsel og den bedste start for jer og jeres baby?

Så ved vi at en aktiv forberedelse gør en forskel for din fødsel og ammeopstart. Med en tryg start får du et helt unikt forløb med en fysioterapeut, en doula og en jordemoder som i tæt samarbejde giver dig de bedste betingelser for en god start som familie.

Fysioterapeut Kristina vejleder og hjælper dig med…

 at holde din krop stærk
 at undgå smerter i bækkenet
 at styrke den muskulatur der hjælper dig til en lettere fødsel
 at træne din bækkenbund korrekt så du kan holde tæt, - også efter fødslen

Doula Heidi - giver dig viden der klæder dig på til…

 at vide præcis hvordan du skal håndtere hver ve
 at tro på at din krop kan føde og atden er god til det
 at kende alle hemmeligheder om hvordan kroppens hormoner kan smertestille dig
 at vide hvordan du mindsker risikoen for at briste
 at din partner ved præcis hvad han kan gøre for at smertelindre og støtte dig bedst muligt

Jordemoder og ammevejleder Tina guider dig trygt så du…

 vil komme godt fra start og få en vellykket amning
 vil få en positiv og tryg ammeoplevelse med nok mælk
 vil undgå smerter, sår og revner
 vil kende babys behov for at spise og sove
 vil få en baby i trivsel på din mælk
 og din baby vil få bedre søvn og du mere overskud
 vil blive tryg ved ammestillinger hvor du og din baby slapper af

Er du klar, Mor?

En aktiv forberedelse kan gøre hele forskellen på din fødsel og din ammeopstart.

Du er den bedste mor for dit barn

Med tillid og nærvær som nøgleord hjælper vi dig gennem en fødselsforberedelse der er sammensat af flere elementer - træning, viden og læring - ligesom vi støtter dig i at finde styrken, roen og trygheden i at tro på dig selv – både før, under og efter din fødsel.

Du vil blive professionelt hjulpet af:

Fysioterapeut Kristina Topgaard Jensen

uddannet fysioterapeut, har en bachelor i sundhed og ernæring og arbejder til daglig ved BeneFiT Herning Fysioterapi. Jeg har stor interesse i træning og behandling af graviditetsrelaterede problematikker. Derudover har jeg erfaring i hensigtsmæssig træning både før, under og efter en graviditet – hvor mit fokus er på kvalitet i øvelser samtidig med at der altid tages udgangspunkt i netop dit behov.

Doula Heidi Laugesen

Uddannet hos Anja Bay Smertefrifødsel i 2010 Privat doula uddannelse hos Jordemoder i 2012 Driver www.engodfødsel.dk Jeg er mor til 4 og jeg ved at alle fødsler er unikke og ALDRIG kan gøres om. Derudover ved jeg at din fødselshistorie vil bo i dit hjerte resten af livet og lige præcis derfor gør det en forskel om du har en god fødselsoplevelse eller ej. Jeg ved at jeg med viden og kropslige øvelser kan gøre en forskel for din fødselsoplevelse.

Jordemoder og ammevejleder Tina Risbjerg

Uddannet Jordemoder og ammevejleder. Driver www.barseltid.dk sammen med sundhedsplejerske Lene Risbjerg Jeg er mor til 4. Jeg tilbyder vejledning, tid og nærvær ud fra ønsket om at give dig muligheden for en vellykket amning og start på livet for din baby. Denne forberedelse tror jeg på kan give dig, ud fra din historie, den bedste amme- start og mælk der fortsat løber.

Pris 2.295,00 for 5 gange á 2½ time – fordelt på 3 gange fødselsforberedelse og 2 gange ammeundervisning, hver gang krydret med 45 minutters ’Motion for gravide’. Tilmelding: BeneFiT Herning Fysioterapi på tlf. 9721 7016

Malene:

Har deltaget på BeneFITs ‘Klar til fødsel’ forløb og føler mig virkelig rustet både mentalt og fysisk til den kommende fødsel af vores datter. Jeg synes det er super fedt at forløbet består af både træning, fødselsundervisning og ammevejledning og jeg går fødslen i møde med en helt ny ro i kroppen fordi jeg er forberedt på hvad der skal komme og hvad jeg helt konkret selv kan gøre for at arbejde mig så smertefrit som muligt igennem veerne (en fødsel er jo aldrig 100% smertefri �). Min partner var også meget begejstret for de smertelindrende punkter som vi lærte. Jeg synes helt klart at forløbet har været pengene værd!

Hent vores flyer her: En tryg start - flyer

Fokus på mennesket bag - din krop, dit liv, din trivsel

  • Alt under samme tag
  • Let at komme i gang
  • Central beliggenhed
  • Høj faglighed & etik
  • Fysioterapeuter og andet autoriseret personale
  • Grundig vejledning
  • Motorisk udvikling og læring hos børn

    Børns motoriske udvikling sker gennem bevægelse. Men hos nogle børn foregår denne læring langsommere end hos andre jævnaldrende.

    Læs mere her.. Motorisk udvikling hos børn

  • Ondt i ryggen?

    Diskusprolaps er en ret almindelig tilstand. Det anslås, at omkring fire procent af den danske befolkning får smerter fra diskusprolaps, på et eller andet tidspunkt i livet.

    Diskusprolaps – læs om symptomer og find gode råd

  • BeneFiT Idrætsscreeninger

    – forbyg idrætsskader med skræddersyede træningsprogrammer

    BeneFiT har udviklet et helt nyt koncept, som gør det nemt for sportsklubber, idrætsefterskoler, idrætsforeninger m.m. at forebygge skader hos idrætsudøverne.

    Læs mere her: Idrætsscreeninger

Generelle sider BeneFiT Danmark

Vi bruger cookies til at huske dine valg og til statistik. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her..