Online Booking - Klik her!
Sådan foregår en behandling

Sådan foregår en behandling

I behandlingen anvender vi forskellige anerkendte tilgange inden for rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade, dvs. en skade som følge af en blødning/blodprop (apopleksi) eller et traume.

Behandlingen tilrettelægges ud fra dine mål og behov i hverdagen. Den vil typisk indeholde en del, hvor terapeuten med sine hænder hjælper med at smidiggøre væv for at skabe optimale forhold for kropsholdning og bevægelse af kroppen. Elstimulation kan inddrages til denne del af behandlingen. Den aktive del af træningen tilpasses de mål, som er sat ved forundersøgelsen og ud fra dine individuelle forudsætninger. Der vil også kunne indgå træning, der er mere direkte rettet mod f.eks. vanskeligheder med opmærksomhed, hukommelse eller indsigt. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at neuropsykologen inddrages.

Pårørende og andre mennesker i dine nære omgivelser kan være vigtige at inddrage. Særligt ved nedsat opmærksomhed og hukommelse er det en fordel med støtte fra omgivelserne, f.eks. i forbindelse med selvtræning. Vi vil informere om dette under behandlingsforløbet.

Der vil være elementer af træningstilgange som Bobath, opgaveorienteret og målorienteret træning samt neuropædagogik, som alle er specifikt rettet mod træning efter en hjerneskade. I vores tilgang anvender vi også de kliniske anbefalinger, der er lavet til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade. Vi sammensætter behandlingen ud fra viden om, hvordan indlæring bedst foregår (motorisk læring/kontrol). Der tages hensyn til særlige læringsbehov, hvor rammerne tilpasses, så dine ressourcer kan udnyttes og de svage sider udfordres. Vi anstrenger os for at gøre træningen meningsfuld og motiverende.

Læs mere om behandling:

Elstimulation
Vævsmobilisering
Balance
Spejlterapi
Selvtræning
Vægtaflastning
Tests

Praktiske oplysninger

Sådan foregår en behandling finder du hos BeneFiT i:

I gang, få hjælp, spørgsmål mv.?

Kontakt Bene-FiT

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide hvordan vi kan hjælpe dig eller du har spørgsmål.

Hvad kan BeneFiT gøre for dig?

Din krop er dit liv - og en sund krop er vejen til større velvære, bedre trivsel og et bedre liv.

BeneFiT er en kæde af klinikker med mere end 150 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund - fordelt på 18 lokationer. Klinikkerne er lokalt forankrede og fører en række forskellige tilbud og ydelser målrettet din sundhed og livsstil.

Du behøver ikke at have ondt for at få det bedre. Kontakt os allerede idag...

Sådan foregår en behandling finder du hos BeneFiT i:

Fokus på mennesket bag - din krop, dit liv, din trivsel

  • Alt under samme tag
  • Let at komme i gang
  • Central beliggenhed
  • Høj faglighed & etik
  • Fysioterapeuter og andet autoriseret personale
  • Grundig vejledning
  • POWERbreathe

    Vidste du, at du kan forbedre dine lungemuskler markant ved hjælp af den rigtige træning? Din lungemuskulatur fungerer som andre muskler i kroppen og vil derfor også blive stærkere med den rigtige træning.

    Læs mere om POWERbreathe her..

  • 3 elastikøvelser fra BeneFiT

    Lidt inspiration til hverdagen. Se vores guide til 3 simple elastikøvelser her..

  • Motorisk udvikling og læring hos børn

    Børns motoriske udvikling sker gennem bevægelse. Men hos nogle børn foregår denne læring langsommere end hos andre jævnaldrende.

    Læs mere her.. Motorisk udvikling hos børn