Pilates PDF Udskriv Email

Ønsker du en bedre kropsholdning?

• Vil du ha' strammet figuren op?

• Har du lyst til at kunne mestre din krop bedre?

• Vil du opnå en større kropsbevidsthed?

Så er Pilates noget for dig. Pilates fokuserer på kvalitet i bevægelserne. I Pilates bruger du bevidst dit åndedræt i træningen.

 

Hvad indeholder et Pilates forløb

Pilates er et træningskoncept bestående af stræk og styrkeøvelser. Formålet med Pilates er at styrke dine muskler, gøre dem udholdende og spændstige, at forbedre din balance, koordination og smidighed. Pilates fokuserer især på optimal træning af muskulaturen der støtter rygsøjlen. Du vil opleve at du gennem træningen med Pilates vil omdanne dine dårlige vaner til nye og bedre måde at bevæge dig på.

 

Det særlige ved Pilates er, at træningsformen er yderst hensyntagende. Der er mulighed for at tage mange individuelle hensyn, alt efter din formåen din problematik.

 

Et andet og vigtig omdrejningspunkt ved Pilates er, at du lærer at bevæge dig hensigtsmæssigt i forhold til belastningen af dine led, muskler og knogler. Pilates træningen er skånsom og alligevel udfordrende, særlig velegnet til træning af hele kroppen. Derudover er træningen funktionel, og du vil kunne bruge den i din hverdag.

 

Når du skal til Pilates

Træningen starter med en let afspænding og øvelserne foregår primært på en gymnastikmåtte. Det er vigtigt at have tøj på som du kan bevæge dig i og som ikke begrænser din bevægelighed. Der er omklædningsrum på klinikken og mulighed for et bad efter træningen.