velkommen

Undersøgelse og behandling PDF Udskriv Email

 

Når du første gang kommer til klinikken, vil din fysioterapeut undersøge dig grundigt. I vil få en snak om, hvilke problemer du har, og de mål der skal sættes for behandlingen.


Når fysioterapeuten har undersøgt dig, vil han/hun sammensætte den behandling, der bedst muligt vil kunne føre dig frem til dit mål. Som regel vil behandlingen være en kombination af mange ting. Behandlingen vil næsten altid involvere dig selv, så du lærer at forebygge nye tilfælde; på den måde virker din fysioterapi også som hjælp til selvhjælp.


Ved undersøgelse og behandling kan fysioterapeuten f.eks. tage udgangspunkt i McKenzie, som er en undersøgelse- og behandlingsform, der inddrager patienten som en aktiv medspiller i løsning af problemet.


BeneFiT Rudkøbing deltager flittigt i kurser der bl.a. arrangeres af Danske Fysioterapeuter. Alle fysioterapeuterne på klinikken har en bred grunduddannelse i behandling af de mest almindelige tilfælde.

Hos BeneFiT Rudkøbing har den enkelte fysioterapeut uddannet sig ekstra indenfor sit interessefelt; på den måde er du altid sikret den bedste kvalifikation og kompetence blandt klinikkens fire fysioterapeuter.

 

Første behandling
Ved første behandling medbringes henvisning fra lægen, sundhedskort/sygesikringsbevis samt et lagen.

Det er også muligt at leje lagener til selve behandlingen á kr. 10,00

 

Behandling af kunder udenfor den offentlige sygesikring
Der er også mulighed for at blive behandlet uden henvisning fra lægen. 

 

Hjemmebehandling
Vi kan i tilfælde, hvor kunden ikke er i stand til selv at kunne komme på klinikken, foretage hjemmebehandlinger – og hvor lægen har henvist til hjemmebehandling.

Kørsel afregnes efter statens takster.

 

Afbud
Afbud skal meddeles klinikken hurtigst muligt.

Meddeles et afbud senere end kl. 09:00 på behandlingsdagen vil der blive opkrævet et gebyr på 160 kr.