Chokbølgebehandling PDF Udskriv Email

 

Ekstrakorporal chokbølgebehandling (Extra Corporeal Shock Wave Therapy - ESWT), er relativ nyt herhjemme, men både i udlandet og herhjemme har man opnået gode resultater. 

 

Specielt ved ved behandling af kroniske senevævsforandringer (tendinose), forbening af senevæv (entesiopait) samt forkalkning i senevæv og slimsække (calcifikation) som det kan ses ved bla. følgende diagnoser:

 

  • Indklemningssyndrom i skulderen (subacromial impingement)
  • Forkalkning af skulderens slimsæk (bursitis calcarea)
  • Achillessenebetændelse (achilles tendinose) 
  • Hælspore / svangseneirritation (fascitis plantaris)
  • Løberknæ(runner`s knee)
  • Springerknæ (jumper`s knee)
  • Tennisalbue (epicondylitis lateralis)
  • Golfalbue (epicondylitis medialis)
  • Chokbølgebehandling kan også fremme ophelling af træthedsbrud (stress fraktur).  

Teknikken bag behandlingsformen har siden 1980 været anvendt inden for urologien, til knusning af nyre- og galdesten.Chokbølgebehandling kan sammenlignes med ultralydsbehandling. Chokbølgerne er også lydbølger, der ledes ind mod behandlingsområdet. Så langt er behandlingen identisk med ultralyd. Forskellen ligger i lydbølgernes frekvens og intensitet.

 

Hvordan virker chokbølgebehandling?

Virkningsmekanismerne bag chokbølgebehandling er endnu ikke helt klarlagt, men der forskes en masse i øjeblikket, der er bl.a. danske studier undervejs.

 

Chokbølgeapparatet udsender højenergilydbølger, som fokuceres med en parabolligende skærm, imod et fokuspunkt på 3 mm2 hvor den afsættes med en effekt, der svarer til ca. 100 gange den energi der er i ultralyd. Chokbølgerne bevæger sig med en hastighed på op til 700 meter pr. sek. igennem væsker og blødt væv. Dette skaber luftbobler som falder sammen, hvilket medfører en meget kraftig, men meget lokal varmeudvikling og forårsager mikroskader på celleniveau. Dette sætter en positiv helingsproces af vævet i gang på flere måder, bl.a.:

 

  • Det stimmulerer indvækst af kapillærer (tynde blodkar).
  • Øger cellemembranpermabiliteten, og derved øges den lokale cirkulation og stofskifte.
  • Stimulerer de celler i kroppen, kendt som osteoblasterceller, som er ansvarlige for knogleheling og knogleproduktion.
  • Dæmper smerten via gate-control mekanismen. 

 

Hvordan foregår chokbølgebehandlingen?

Selve chokbølgebehandlingen varer ca. 15 minutter, men chokbølgebehandlingen vil ofte være en del af et samlet behandlingstilbud, eksempelvis manuelle behandlingsteknikker, instruktion i øvelser samt råd og vejledning.Behandlingen gentages typisk med 1-2 ugers mellemrum. Efter ca. tre behandlinger oplever op til 85 % af patienterne, at deres smerter mildnes eller helt forsvinder. Behandlingen er for de fleste patienter mere eller mindre smertefuld. Efter behandlingen bør det behandlede område aflastes mest muligt. Du kan godt gå på arbejde, men vi fraråder at man dyrker motion i 48 timer efter behandlingen.

 

Er chokbølgebehandling sikkert?

Chokbølgebehandling betragtes som en sikker behandlingsmetode med kun få lokale og forbigående bivirkninger; smerte under selve behandlingen, med deraf følgende ømhed og uro i kortere tidsrum efter behandlingen. Der kan opstå væskeansamling og rødme i huden i behandlingsområdet; dette varer typisk en til to dage efter behandlingen. Der kan desuden opstå blodansamlinger på grund af den kraftige vævspåvirkning. 

 

Kontakt klinikken for at høre om chokbølgebehandling kan hjælpe dig.