| Rygestop |
|
|
|
|
Omsæt den gode holdning til handling
Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Fra første røgfrie dag, mindskes risikoen for de mange følgesygdomme, rygningen bringer med sig.
Rygningens konsekvenser:Danskerne er det mest rygende folk i Norden og danske kvinder har en europæisk førsteplads med hensyn til dødsfald som følge af lungekræft. Af andre sygdomme som følge af rygning kan nævnes rygerlunger, hjerte-karsygdomme og kræft.
Din personlige rygevejleder:Når det drejer sig om rygestop, er det en meget stor hjælp at have en personlig vejleder, der kan støtte og rådgive dig. Vores fysioterapeut er uddannet rygestop-instruktør og har dermed en nuanceret viden om sundhed og trivsel.
Gode erfaringer viser, at et succesfyldt rygestopforløb skal vare over en længere periode, idet et rygestop indebærer en række fysiske og personlige udfordringer.
Hvordan er et rygestopkursus tilrettelagt?Ud over selve rygestoppet, indgår praktisk vejledning i motion og kost undervejs i kurset. Kurset indeholder 6 konsultationer fordelt over 8 uger. Et rygestop-kursus kan gennemføres individuelt eller på et hold.
Vi tilbyder at afholde en pep-talk omkring rygestop, for at så mange som muligt i virksomheden får indsigt og motivation for at deltage.
Opfat dit rygestop som en meget stor gave du forærer dig selv.Dit rygestop betyder mere ”tid” i din hverdag. En cigaret tager ca. 7 min. at ryge. 2o cigaretter tager ca. 2 timer og 20 min. |
||||||||



