lbestil-fdder-og-kamera
Løbestilsanalyse PDF Udskriv Email

Der kan være forskellige grunde til at få lavet en løbestilsanalyse. Måske vil du gerne godt i gang med at løbe og vejledes i hvilken type løbesko netop du har behov for. Du kan også have prøvet at starte før men hver gang måttet indstille træningen pga. gener fra kroppen. Eller du er aktuelt løbet ind i en skade som følge af løb og har brug for at få analyseret om skaden kan relateres til den måde du løber på.

 

På løbebåndet

Ved en løbestilsanalyse bliver du videofilmet; mens du løber på et løbebånd. Ud fra billederne analyserer fysioterapeuten din måde at løbe på og forklarer dig hvad det er du kan se på optagelsen og hvad det betyder for din krop. 

Ved analysen kan fysioterapeuten ud fra fodens bevægelse afgøre hvilken type løbesko som passer bedst til dig, så du ved, hvad du skal kigge efter når du skal købe sko. På billederne kan fysioterapeuten også spotte f.eks. asymmetri i måden du bevæger dig på, nedsat styrke i muskulatur, øget eller nedsat bevægelighed i dele af kroppen. Udfra fundene vil du få rådgivning i, hvad du kan gøre.

 

Hvad skal du vælge?

Hos BeneFiT tilbyder vi to typer af løbestilsanalyse: ”den korte” eller ”den lange”. Hvilken løbestilsanalyse som vil være den bedste for dig, afhænger af hvad du skal have analyseret. Udspringer dit ønske primært i at få kvalificeret vejledning i valg af løbesko er det tilstrækkeligt med ”den korte”. Er der involveret en skade, gammel eller nyere har du behov for ”den lange”.

Videoanalysen er i store træk den samme i begge typer; men vælger du ”den lange” suppleres selve videooptagelsen med yderligere undersøgelser og test efter behov for at indkredse dit problem og finde årsagen til din skade.

 

”Den korte” ”Den lange”
  • Dybdegående videoanalyse af din løbestil
  • Vejledning i forebyggende øvelser
  • Rådgivning i valg af skotyper og evt. indlægssåler

 

 

  • Dybdegående videoanalyse  af din løbestil
  • Undersøgelse af ledbevægelighed og muskelstyrke
  • Test af balance og stabilitet
  • Vejledning i træningsøvelser
  • Rådgivning i valg af skotyper og evt. indlægssåler

Er du i tvivl om, hvad du har brug for, er du velkommen til at kontakte os

 

Kvalitetssikring

Fysioterapeuter uddannes til netop at analysere menneskets bevægelser. Udover den 3½ årige fysioterapeutiske uddannelse har de fysioterapeuter du møder ved en løbestilsanalyse suppleret med specifikke kursusforløb inden for løbestilsanalyse, idræt eller SuperSole.

 

Når du skal til Løbestilsanalyse

Til konsultationen skal du medbringe gl. løbesko, evt. indlægssåler,  korte træningsshorts/-tights og træningstop. Du kommer til at løbe på løbebåndet i bare fødder og med løbesko. Hvis du har en problematik som først opstår efter lang tids løb, kan du med fordel løbe en træningstur inden løbestilsanalysen.